Deprecated: Creation of dynamic property FinalTiles_Gallery::$plugin_name is deprecated in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/final-tiles-grid-gallery-lite/FinalTilesGalleryLite.php on line 204

Deprecated: Creation of dynamic property FinalTiles_Gallery::$FinalTilesdb is deprecated in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/final-tiles-grid-gallery-lite/FinalTilesGalleryLite.php on line 208
Premier League Champions 2015/16 ⋆

Premier League Champions 2015/16

Spread the love

Leicester City

2015/16 sæsonen var den 24. sæson i Premier League, siden den blev etableret i 1992.

Og hvilken sæson!!!

Leicester City vandt titlen for første gang i klubbens 132. årige historie, og blev den 24. mester i hele den engelske fodboldligas historie, og den 6. klub i Premier League.

Mange kommentatorer og eksperter, betegner Leicester Citys Premier League titel, som den største sensation nogensinde, ikke bare i fodbold, men i sport i det hele taget.

Året før var klubben nærmest dømt som en af de tre nedrykkere, da de i fire en halv måned, fra sidst i november til midt i april, var naglet til sidstepladsen i Premier League.

I et forsøg på at ændre på tingene, blev manager Nigel Pearson fyret, og man ansatte den erfarne Italiener Claudio Ranieri.

Med Ranieri ved roret vandt Leicester City 7 af de sidste 9 kampe i 2014/15 sæsonen, og sluttede på en sensationel 14. plads.

Men Ranieri revolutionen stoppede slet ikke ved det!

I den efterfølgende sæson fortsatte Leicester City bare med at vinde fodboldkampe, og ingen af os der var vidner til det, kunne tro vores egne øjne.

I andre sæsoner har vi jo set undertippede hold klare sig godt i en periode, hvorefter de faldt brat til deres normale niveau.
Og det var vel egentlig det vi sad og ventede på hele den sæson?

Det skete bare aldrig!

Leicester City lagde al modstand ned og vandt med sensationelle 10. points ned til Arsenal på andenpladsen.

Når man kigger på listen over klubber Ranieri har haft ansvaret for, er den nærmest uendeligt lang.

Ranieri har aldrig udmærket sig som en mestermager, eller en træner der skaber de store overskrifter.
Men han har altid været vellidt og respekteret som en dygtig og pålidelig håndværker.

Selv om han havde stået i spidsen for klubber som Chelsea, Juventus, Roma og Inter, inden han kom til Leicester, var det aldrig lykkedes for ham at vinde mesterskabet med nogen klub.
Det faktum måtte han ofte høre for, når han blev analyseret og vurderet af diverse eksperter.

Tænk at det skulle blive med Leicester City at han skulle vinde sit første mesterskab?

Ranieri var kendt som en elskelig fyr i de klubber han havde været i, og han brugte, efter sigende, meget humor i sit arbejde, til at tage presset væk fra sine spillere.

Ranieris trænerstil har altid været funderet i en solid defensiv struktur, som grundlag for hurtige omstillinger, og den spilfilosofi passede perfekt til spillertruppen i Leicester City i de år.

Store, fysisk stærke forsvarsspillere, midtbanespillere der forstod at arbejde hårdt og takle igennem.
En lynhurtig angriber og et boldfast, genialt bindeled.

Sammen med Ranieris glade og ubekymrede ledelsesstil, faldt det hele bare i hak for Leicester den sæson, og når man tænker tilbage, var mesterskabet til Leicester City, det eneste logiske udkom af den sæson.

Når man tager med i beregningen, at alle de hold vi er vant til at se kæmpe om Premier League titlen, underpræsterede i en grad, som vi ikke har set, hverken før, eller siden, så var Leicester det eneste værdige mesterhold den sæson.

Glæden over at sensationen indtraf, blev særligt fejret i Danmark, da vi med vores landsholdsmålmand, Kasper Schmeichel, havde en betragtelig andel i triumfen.

Med mesterskabet i 2015/16 sæsonen trådte Kasper for alvor ud af sin fars, Peter Schmeichels skygge, og blev et navn i sig selv.
Kasper havde en fantastisk sæson og var i høj grad en af de vigtige brikker i den kabale der gik op for Leicester den sæson.

Foran sig havde Kasper Schmeichel to fysiske pragteksemplarer, i Engelske Wes Morgan og Tyske Robert Huth.
Ingen af de to har nogensinde tidligere hævet øjenbryn hos eksperterne, men i denne sæson klikkede det, som alt andet i Leicester.

På midtbanen spillede Danny Drinkwater sit livs sæson, men det var en lille Franskmand der løb med alle overskrifterne: N´golo Kanté!

Kanté var blevet købt året før, for billige penge i den franske midterklub, Caen. Men i sin første sæson i Premier League tog han alt og alle med storm, og overraskede alle eksperter, som aldrig havde hørt navnet Kanté før.
Kanté fløj rundt som en hvirvelvind og erobrede bolde til sit hold og det har han gjort lige siden.

Den ydmyge N´golo Kanté er nu ansat i Chelsea, til en af de højeste lønninger i verden, og er regerende verdensmester med Frankrig.

På de offensive pladser skal nævnes Algieren, Riyad Mahrez, med det guddommelige venstreben, som blev kåret til årets spiller i Premier League i sæsonen, og endnu en sensation, Jamie Vardy, på angriber positionen.

Indtil 2012 havde Vardy spillet sin fodbold i ubetydelige Fleetwood Town.
Han scorede godt nok mange mål i League One, men han var over den alder, hvor man kunne kalde ham et talent.
Det var derfor lidt af et sats, da Leicester tilbød ham en kontrakt.

Det har de nok aldrig fortrudt!

I en høj alder er Vardy en af de farligste angribere i verden, og altid højt placeret på topscorerlisten i Premier League.

I mesterskabssæsonen blev han da også klubbens suveræne topscorer med 24 scoringer.

I modsætning til Mahrez og Kanté, har Vardy valgt at forblive trofast mod den klub, der gav ham chancen for at etablere sit navn i europæisk fodbold.

Leicester City Premier League Champions 2015/16
06.01.2020

No Thoughts on Premier League Champions 2015/16

Warning: Undefined variable $wpdb in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/wp-comment-designer-lite/inc/frontend/wpcd_comment_listing_inner.php on line 13

Warning: Attempt to read property "prefix" on null in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/wp-comment-designer-lite/inc/frontend/wpcd_comment_listing_inner.php on line 13

Warning: Undefined variable $wpdb in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/wp-comment-designer-lite/inc/frontend/wpcd_comment_listing_inner.php on line 14

Warning: Attempt to read property "prefix" on null in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/wp-comment-designer-lite/inc/frontend/wpcd_comment_listing_inner.php on line 14

Leave a Reply

Leave A Comment

0 0 votes
Article Rating

Leave a Reply

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x