Manchester United
Efter, året før, at have mistet titlen i det 96. min til bysbørnene fra Manchester City, var Manchester United tilbage på tronen i Premier League i 2012-13 sæsonen.
Af forskellige årsager blev det en bemærkelsesværdig sæson for Manchester United, og for alle der følger dem.
De vandt Premier League med hele 11. points ned til forrige års mestre fra City på andenpladsen.
Det var Manchester Uniteds 13. Premier League titel og det 20. mesterskab i alt. Klart flest af alle!
Manchester United sikrede sig allerede titlen den 22. april det år, da der var 16. points ned til City og kun 15. points at spille om.
Det er kun den fjerde gang i historien at mesterskabet bliver vundet med mindst fire kampe tilbage at spille, og første gang siden Arsenals ”Invincibles” i 2003-04 sæsonen.
Men det mest skelsættende i sæsonen var, at det skulle blive Sir Alex Fergusons sidste, som manager for klubben.
Ferguson bekendtgjorde den 8. maj 2013, at han ved slutningen af den igangværende sæson, ville stoppe trænergerningen.
I stedet blev han klubdirektør og bestyrelsesmedlem i Manchester United.
Vi ved nu, at Fergusons afgang skulle markere afslutningen på en æra for Manchester United, hvor de hørte til i den øverste elite i Europæisk fodbold.
Han blev efterfulgt af en anden skotte, David Moyes, som Ferguson, efter sigende, selv udpegede; og siden af Louis Van Gaal, Jose Mourinho, og Nordmanden, den tidligere spiller under Ferguson, Ole Gunnar Solskjær.
Ingen af Fergusons efterfølgere har været i nærheden af at genskabe Manchester United, som den institution i Europæisk fodbold de var…
Sir Alex Ferguson tiltrådte managerposten i Manchester United i 1986 og fratrådte, som sagt, efter sæsonen 2013.
Med 27 år som manager for Manchester United, er han den længst siddende manager i klubbens historie. Sir Alex’ embedstid er den længste af alle managers i nyere tid.
Gennem sin tid har Ferguson vundet mange priser og sat mange rekorder. Han er således kåret som Årets manager flest gange i britisk fodbolds historie.
Manchester United har vundet flere titler under Ferguson, end de gjorde i alle årene inden han blev udnævnt som manager.
Som manager i Manchester United, er Sir Alex Ferguson blevet den mest succesfulde manager i engelsk fodbolds historie.
Således førte han klubben til 12 mesterskaber og to Champions League –titler.
I 1999 blev han den første manager der førte et engelsk hold til ”The Treble”, som bestod af ligamesterstabet, FA Cuppen og UEFA Champions League.
Sir Alex blev også den første manager til at vinde FA Cuppen fem gange.
Han er også den eneste manager der nogensinde har vundet tre ligamesterskaber i træk i den øverste liga i England, med den samme klub (1998–99, 1999–00 og 2000–01).
I 2008 sluttede han sig til Brian Clough (Nottingham Forest) og Bob Paisley (Liverpool) som den tredje britiske manager til at vinde Europacuppen mere end én gang.
Sir Alex Fergusons ledelsesstil har altid været særdeles kontant. Han var i reglen respekteret af sine spillere, men også frygtet.
Der går legendariske fortællinger om skottens raserianfald, og han har igennem årene måttet tage afsked med store spillere, som ikke kunne indordne sig under hans rigide ledelsesfacon.
Men det var sikkert, at de spillere der var I Manchester United i hans regeringstid, de var der for ham og for klubben, med alt hvad det indebar.
Hvis de ikke var det, var de der ikke længere…
Det var altid Sir Alex´ mantra at ingen spiller var større end klubben!
Det hører man ofte managers sige, men det bliver sjældent forvaltet i en grad som Ferguson gjorde.
Det var for ham et ufravigeligt krav til alle spillere, og han gik aldrig på kompromis.
I hans selvbiografi, ”My Autobiography”, som varmt kan anbefales, kan man få et interessant indblik i skottens ledelsesstil, samt læse om nogle af de største konfrontationer han har haft gennem tiden, med de store egoer på Old Trafford.
Sir Alex Fergusons sidste mesterhold var skiftet ud på nogle pladser i forhold til de hold der havde vundet mesterskabet to år før, og holdet der blev overgået af City på sidste spilledag, sæsonen før.
Det mest markante skifte var på den ene angrebsposition.
Her var den Hollandske angriber, Robin Van Persie, blevet lokket til Old Trafford, fra ligarivalerne Arsenal. Van Persie scorede 26. ligamål for klubben i sæsonen, og stod, sammen med angrebsmakkeren Wayne Rooney, for langt de fleste scoringer på holdet.
På midtbanen havde Michael Carrick overtaget taktstokken fra Scholes.
Carrick var kommet til fra Tottenham Hotspurs, og spillede imponerende 42 kampe, i alle turneringer, i sæsonen.
I forsvaret var Rio Ferdinand den styrende spiller, i en sæson hvor anføreren, Nemanja Vidic, ofte var plaget af skader.
Ferdinands mest gennemgående makker var Johnny Evans.
På venstre backen havde Franskmanden, Patrice Evra, en imponerende sæson, hvor han konstant spredte panik i modstandernes højre forsvarsside.
I målet var der fra sæsonens start en interessant duel, set med danske øjne. Manchester United havde året før indkøbt den purunge spanske keeper David De Gea, fra Atletico Madrid, som afløser for Hollænderen Edwin Van der Saar.
Men med Spanierens unge alder in mente, havde man valgt at beholde den danske reservekeeper, Anders Lindegaard.
Fra sæsonens start så det faktisk, en overgang, ud til at Lindegaard ville vinde kampen om keeperpositionen i klubben.
Men skader på uheldige tidspunkter, afgjorde reelt duellen til Spanierens fordel. Lindegaard nåede dog at stå i kassen 10 gange for Manchester United i deres seneste mesterskabssæson.
Med mesterskabet i 2012-13 sæsonen, sattes der et foreløbigt punktum for Manchester Uniteds dominans i Premier League, og uanset om man holder med klubben, eller ej, så mangler de, efter min mening, i den topstrid der afgør mesterskabet i disse år.
Manchester United Premier League Champions 2012-13
03.01.2020