Familietræet – om arv

Stamtræet…

Arver man sin families traumer.?
Tænk, hvis den bekymring eller frygt, man bærer rundt på, slet ikke er ens egen.?

Når et trauma finder sted, ændrer det os bogstaveligt talt og skaber en kemisk forandring i vores dna.
Dette kan forandre måden, vores gener fungerer på, nogle gange i generationer.
Så når vi får børn, er børnene ikke født med en ren harddisk.
Der er et styresystem, der allerede er installeret, der potentielt indeholder rester af forfædrenes traumer.
Det betyder, at vores børn kan blive født med frygt og følelser, der ikke hører hjemme hos dem.

Som man kan læse i Mark Wolynns bog handler den om hans naturvidenskabelige basis for hans arbejde, blandt andet om epi-genetik… Hvordan ikke bare gener som immunforsvar og sygdomme kan videreføres genetisk fra et familieled til det næste, men også tanker og følelsesmæssige reaktioner.

Mennesker kan for eksempel blive ekstremt reaktive over for situationer, der minder om en forælders eller bedsteforælders oprindelige traume.

Neuroforskeren Rachel Yehuda opdagede for 10 år siden, at overlevende fra KZ-lejre og deres børn delte traumesymptomer såsom et lavt kortisoltal (det hormon, der stabiliserer os igen, når vi har været ude for noget stærkt stressende) selv om børnene aldrig havde været taget til fange.

Samme arvelighed viste sig for gravide kvinder, der havde været tæt på World Trade Center under terrorangrebet,  mange af dem udviklede ptsd, og deres børn havde stærkt forhøjet risiko for det samme.

Men der er noget at gøre.
Man kan ophæve den uønsket arv mener Mark Wolynn.
Dette kan man læse i hans bog og deraf lære hvordan en negativ cyklus brydes. 

Ifølge Mark Wolynn er der visse indikationer på, at man måske bærer rundt på familietraumer.
Det kan være fobier, reaktioner eller fysiske symptomer, man ikke umiddelbart kan forklare.
En person kan også opleve, at nervøsitet eller tvangstanker pludselig sparker igennem enten i en specifik alder eller ved en særlig milepæl i livet, forældreskab, flytning eller giftemål.

Hvilke hemmeligheder er skjult?
Hvilke historier blev fortiet i familien?
Hvilke traumatiske hændelser blev aldrig rigtig helet?

Det er vigtigt at bringe disse ting frem i lyset, da de ellers videreføres til næste generationer.
Når vi til gengæld undersøger og giver det fortrængte og smertefulde plads, behøver vi ikke gentage mønstret og kan derved bryde den onde cirkel.

Når man taler om frygt, er sproget ofte relateret til traumer i familien.
En persons ordvalg er til dels ubevidst og fungerer som brødkrummer som fører os tilbage til de begivenheder, som ingen vil tale om skriver Mark Wolynn.

Tit kan man høre det ved, at ord eller vendinger skiller sig ud fra det øvrige sprog, måske er ordene ekstra dramatiske.

Hvis vi kan afdække dette skjulte sprog, kernesproget og lave forbindelsen til fortidens ulykke, giver det en kontekst.
Det er som at finde den manglende brik i puslespillet, der endelig gør det muligt at forstå, hvorfor et menneske føler, som det gør.

Læs mere om dette i Mark Wolynn bog “Du er ikke bare dig” som kan købes på på nettet. 
Jeg kender flere, som kan have gavn af den viden.

KILDE: “Du er ikke bare dig” af Mark Wolynn

/Anette
17.12.2019