Forord…
Mange oplever i denne tid, at verden og livet er forandret fra det vi er vant til og for nogle giver det sig i dén grad udslag i let forhøjede stressniveauer forårsaget af uvisheden over hvor lang tid dette til at vare? og hvad der kommer til, at ske.?
Denne klumme handler om Corona-boblen.
Jeg vil her gå mere i dybden med hvad der sker med vores psyke i en sådan situation vi er i her og nu, hvor vi er væsentligt afskåret fra den hverdag og de fællesskaber vi så godt kender.
Overalt i landet sidder vi alle karantæneramte.
Det være sig alene i sommerhuse, isoleret med familien i hjemmet eller afsondret under hospitalsindlæggelse.
Dette er forhold, som kan udløse forskellige psykologiske reaktioner og vi skal huske ikke, at glemme dem som kan opleve psykologiske konsekvenser af isolationen selvom vi står midt i en krise af dødstal, økonomi og smitte.
Der skal nemlig ikke så meget til, at vi får ”isolationssyndromer” der kan ramme både kognitivt (Kognitive forstyrrelser påvirker bla. hjernens evne til at huske og bearbejde informationer), følelsesmæssigt og fysisk.
Der skal ikke herske tvivl om det at sidde isolationsfængslet er langt værre end denne isolering, vi oplever nu.
Men denne situation vi har nu, kan stadig udløse uregelmæssigheder for den enkelte, der kan være svære at håndtere og forstå, afhængig af ens psyke og af hvilken type af isolation du befinder dig i.
Familieisolation…
Denne type er den hyppigste pt.
Den påvirker anderledes end sole-isolation og afhænger i høj grad af hjemmesituation.
De der er i isolation med deres familier eller bofæller,
kan blive stressede af nogle andre faktorer end dem, der er alene.
Derfor vil de også opleve andre symptomer på isolationen.
Mange bor måske lidt trangt hvilket er fint nok, når man går på arbejde, men nu hvor mange er forældre, lærere og hjælpere på fuld tid og samtidig måske skal arbejde hjemmefra, kan det skabe irritation og vrede.
Det kan gøre børn forvirrede, at far og mor opfører sig anderledes, end de plejer.
Jeg er dog sikker på, at rigtig mange familier også hygger sig, men det vil stadig for mange også være en prøvelse.
Isolation gør os nærtagende…
”Asthenia” https://study.com/academy/lesson/asthenia-definition-symptoms-treatment.html er et syndrom beskrevet af forskere.
Symptomerne kan være irritation, følelsesmæssige udsving, reduceret appetit og søvnforstyrrelser.
Usikkerheden om, hvor længe det varer, er en faktor…
Den formildnende omstændighed i denne tid er, at vi har mulighed for at gå lidt udenfor.
I lande som Spanien, Italien og Frankrig, hvor der er indført totalt udgangsforbud, er man meget værre stillet.
Men usikkerheden om, hvornår vi kan vende tilbage til en normal hverdag er der hele tiden fordi problemet er, at vi ikke ved, hvornår regeringen løsner kravene… det kan blive ved i to måneder, og det er i sig selv et usikkerhedsmoment.
Ældre, plejehjemsbeboere og indlagte har det svært…
De frustreringer, som børnefamilier kan opleve under Corona isolationen, kan erstattes af mere alvorlige psykologiske konsekvenser, hvis man er ældre, bor alene og måske i forvejen er meget isoleret.
Man er måske også afskåret fra, at kunne følge situationen på de sociale medier.
Regeringen har ikke indført et decideret forbud mod plejehjemsbesøg, men flere kommuner har lukket ned for dette.
Plejepersonalet skal også følge krav og må ikke længere have tæt omgang med de ældre i form af et klem på skulderen eller et kram.
Det sammen med, at de ældre ikke længere får besøg af pårørende gør, at mange reagerer følelsesmæssigt på situationen og nogle kan få kognitive problemer, hvor man mister evnen til at huske ting.
Dette kan blive mere alvorligt, jo længere isolationen varer.
Det samme gør sig gældende til indlagte med kritiske sygdomme.
Forestil dig, at være forældre til et kræftsygt barn, som du kun kan besøge i meget begrænset omfang.
Det er en forfærdelig situation rent psykologisk, både for forældrene og barnet.
Vi oplever hver især corona-isolationen forskelligt…
De konkrete symptomer på isolation vil blandt andet afhænge af ens livssituation, hvor isoleret man er, og hvor meget plads, man har at bevæge sig på.
En 80-årig med et begrænset netværk og kronisk sygdom, som ikke er på internettet, står over for nogle helt andre udfordringer end en hjemmearbejdende far klemt inde på 50 kvadratmeter med tre hjemmeboende børn.
Derfor må myndighederne heller ikke glemme det psykologiske aspekt som kunne informere om de normale reaktioner på ikke at have bevægelsesfrihed og være afsondret fra omverdenen, så folk forstår, hvorfor de pludselig oplever søvnbesvær eller er utrygge.
Det gælder især for de sårbare grupper der ikke er på sociale medier, ejer en mobiltelefon som fx mange ældre.
Hvilke psykiske reaktioner er det så man kan opleve ved i denne tid…
Træthed
Selv små gøremål virker uoverkommelige.
Behovet for søvn kan være større end normalt, men evnen til at sove kan være nedsat.
Manglende energi til, at bearbejde svære oplevelser.
Der kan være behov for, at få noget at sove på for at få slappet af.
Generel uoplagthed – følelse af ulyst
Overskuddet til at koncentrere sig og til at tage initiativer er mindsket, når tankerne hele tiden kredser om noget uforløst.
Man har måske mindre lyst til mad (eller trøstespiser tvært i mod søde sager) og mindre lyst til sex.
Nervøsitet og angst for det ukendte
Psyken sender kroppen besked om, at der er nogle uvante situationer, der er svære at løse, og kroppen reagerer.
Kroppen sender psyken besked retur om, at den er utilpas og nervøs ved situationen.
Det forstærker følelsen af nervøsitet, og angsten for det ukendte vokser.
Den indre energi er på lavt niveau.
Tristhed
Følelsen opstår naturligt, når vi har noget at være kede af.
Oplever man en følelse af tristhed uden en bestemt årsag, er man nødt til at undersøge, hvad der giver negativ energi i hverdagen.
Uro og rastløshed
Bruger man sig selv for lidt eller for meget i hverdagen, kan man opleve en indre uro og rastløshed.
Ubalancen fortæller, at der er noget, man må forandre for atter at opnå den indre ro.
Manglende overskud til andre og manglende glæde ved samværet med andre
Når krop og psyken er belastet, bliver humøret svingende.
Man har ikke overskud til meget andet end egne tanker og egen indre dialog.
Interesse og tålmodighed for andre er lille, fordi man er så optaget af at få styr på vores egne problemer.
Man bliver nærtagene og oplever ofte det sagte som kritik rettet mod sig.
Man kan blive anstrengende for andre at være sammen med, når man hele tiden er på vagt.
Det manglende overskud og overblik kan gøre, at man ikke kan se selv de mest indlysende løsninger på problemer.
Den stressramte bliver ude af stand til at se, at løsningen er at geare ned.
Gråd
Når man er psykisk belastet kan man opleve, lettere at komme til at græde og lettere at kunne ”bryde sammen” og er et vigtigt signal om, at noget er galt, og at ens overskud og overblik er forsvundet.
Ofte er det meget svært at skelne mellem ’normal tristhed’ og sygelig depression.
Typiske handlemåder ved psykiske belastninger…
Når livet ikke er nemt er det fristende at forsøge at flygte fra den virkelighed, man ikke ønsker at tage del i.
Flugt kan være en udmærket løsning i en kortere periode og kan måske give et pusterum, mens man samler kræfter til at tage fat på problemerne men skal kun være for en overgang til, at løse et problem.
Andre tyer måske til:
at dulme smerten med piller, alkohol, mad, tobak eller andre stimulanser
at isolere sig fra andre
at begrave sig i en aktivitet eller i sit arbejde
at lave sjov med det hele
at sove fra det hele
at se en masse film eller læse en masse
at gå på indkøbstur for at købe sig trøst eller glæde
at holde sig i hektisk aktivitet hele dagen.
Det kan være svært at overskue disse forhold selv og man er derfor nødt til at drøfte dem med sin kæreste eller en nær ven, da sådanne personer kan se på dette udefra for at kunne bedømme om der er behov for hjælp.
Hvad gør du for, at din hverdag fungerer i denne corona bobble…?
Anette Grimm
31.03.2020