Manchester United
Det forrige årti startede midt i en Manchester United domineret periode.
Chelsea var godt nok forsvarende mestre, men de foregående år havde budt på tre mesterskaber i træk til de røde djævle fra Manchester… Og i 2010/11 sæsonen hjemførte klubben altså sit 19. mesterskab i alt og sit 12. mesterskab i Premier League- tiden.
Flest af alle klubber i Englands bedste fodboldliga.
Selv om det altså ikke lykkedes Manchester United at hjemføre den fjerde titel i træk vandt klubben dog FA cuppen, og startede således 10/11 sæsonen med vinde Community Shield ved at slå Chelsea 3 -1 på Wembley.
Community Shield skyder altid sæsonen i gang og er en kamp mellem det foregående års mestre og vinderne af FA Cuppen.
Sir Alexander Chapman Ferguson havde stået i spidsen for Manchester United siden 1986, og da Premier League skød det forrige årti i gang, var han på toppen af sin karriere.
Han styrede Manchester United med hård og kyndig hånd, og førte holdet sejrrigt ud af sæsonens første fem kampe. To af dem endda med tennischifrene 6 – 0.
Manchester United var urørlige i 10/11 og de så sig ikke tilbage fra den overbevisende start, på noget tidspunkt. United fans der læser dette, og kigger tilbage på den tid, må gøre det med tårer i øjenkrogen og savl i den ene mundvig.
Manchester United buldrede gennem sæsonen og endte med at vinde ligaen med en margin på 9 points ned til Chelsea og bysbørnene fra Manchester City, og med en positiv målscore på 41.
Klubben krydrede sin suveræne Premier League kampagne med en finaleplads i Champions League, hvor man dog tabte 3 – 1 til FC Barcelona.
Det år hjemførte Manchester United desuden Liga cuppen, hovedsageligt med et hold bestående af breddespillere.
I hele Sir Alex regeringstid, spillede holdet en stram 4 – 4 – 2, baseret på hurtig boldomgang, fysisk overlegenhed og stor disciplin.
Hierarkiet var altid på plads, og ingen spillere tillod sig at opponere, og bryde ud af den stramme topstyrede struktur.
Der var aldrig ballade, eller utilfredshed i Sir Alex tiden. Ingen spillere ønskede sig offentligt til andre klubber, som vi jævnligt hører det i dag.
At være United spiller var forbundet med stor ære og stolthed.
Selvom klubben da også tabte fodboldkampe, så lagde de sig aldrig ned.
Det lå simpelthen ikke i klubbens, eller spillernes DNA at tabe fodboldkampe i disse år.
På den måde var sæsonen 10/11 meget typisk for Manchester United på den tid.
Angrebet udgjordes af Bulgareren Dimitar Berbatov, som blev klubbens topscorer i Premier League med 21. mål, og ikonet Wayne Rooney.
Det var også i 10/11sæsonen Rooney scorede det mål, der netop er kåret til årtiets mål, mod Manchester City. Et fantastisk saksespark der sikrede United sejren i lokalopgøret… For jer der følger Premier League, står dette mål sikkert printet ind på harddisken, som en scoring man aldrig glemmer.
På kanterne huserede endnu et ikon, Waliseren Ryan Giggs, og Ronaldo- klonen Nani.
Midtbanen regeredes af jernmanden Paul Scholes, der indtog den øverste plads i hierarkiet, sammen med kaptajnen i midterforsvaret, serberen Nemanja Vidic.
Vidic blev kåret til årets spiller den sæson.
I målet havde hollænderen Edwin Van der Sar overtaget, efter den store dansker, Peter Schmeichel, og udgjorde en særdeles kompetent sidste skanse.
Når fodboldkyndige i almindelighed, og Premier League entusiaster i særdeleshed, kigger tilbage på Manchester United i Sir Alex perioden, har man ofte et karikeret glansbillede af den måde klubben forvaltede sine fodboldkampe. Man siger altid at Manchester United i den periode spillede seværdig og god fodbold. Men det er simpelthen ikke sandt…
Manchester United i Sir Alex æraen var ikke funderet I smuk fodbold, men i en uimodståelig vilje til at vinde fodboldkampe. Man fandt altid en vej, og ingen turde at vælge de enkle løsninger.
Alle har hørt om den berømte midterskilning Sir Alex efter sigende kunne blæse, og ingen turde sætte sig selv over holdet og klubben.
Når spillerne trak United trøjen over hovedet i disse år, var det med en klar forventning om, at de ville leve op til de enorme krav der blev stillet til dem.
Og de lykkedes generelt, fordi hele set up´et var gennemsyret af professionalisme og en unik stolthed over at repræsentere klubben.
Det betød ikke noget at man kom fra Portugal, eller Bulgarien.
Hvis du spillede for klubben, løb United blodet i dine årer, ellers var du der ikke!
Manchester United i 2010/11 var en institution, skabt til at lykkes, og det forstod spillerne.
Manchester United Premier League Champions 2010/11.
01.01.2020