Premier League Champions 2011/12

Manchester City

2011/12 sæsonen i Premier League blev i høj grad et lokalt anlæggende for byen Manchester.

Nyrige City mod den gamle traditionsklub United.

Tottenham Hotspurs var de to Manchester klubbers eneste rival. Men da 2011 blev til 2012 åbnede City året med at slå Tottenham 3 – 2 på en sen straffesparkscoring af Ballotelli, hvilket endeligt kastede Tottenham af titelræset.

Med en 8. kamps sejrsstime, var United på et tidspunkt 8 points foran City i den sidste halvdel af sæsonen.

Men to nederlag i træk – det ene til City – og en 4 – 4 kamp mod Everton, gjorde det muligt for de lyseblå at indhente De røde djævle, og gå ind i sidste spillerunde, fuldstændigt lige i points stillingen.

Det drama der skulle udspille sig i sidste spillerunde af 2011/12 sæsonen, er siden blevet legendarisk.
Scenerne da Agûero scorer det afgørende mål, dybt inde i overtiden.
Lyden af den engelske kommentator der skriger hans navn ind i mikrofonen: Agüerooooo!!!

Dramaet fra 2012 er blevet et billede på den store kærlighed mange af os har kastet efter fodbold i almindelighed, og Premier League i særdeleshed.

De tumultariske scener, da Etihad invaderes af glade fans, der fejrer klubbens første mesterskab, står, for evigt, som et testamente over de store følelser sport gemmer på.
Følelser der altid står klar til at blive sluppet løs, hvis det utrolige skulle ske.
Og på denne sidste spilledag, i 11/12 sæsonen, skete det…

Manchester United mødte Sunderland i sidste spillerunde og skulle sejre, mens de samtidigt skulle håbe på, at City på hjemmebanen Etihad, satte points til mod QPR, som kunne redde sig med en sejr.

United gjorde deres del af arbejdet og vandt 1 – 0 på en Rooney scoring.

På Etihad bragte den argentinske højre back, Pablo Zabaletta, planmæssigt City foran mod QPR, og klubben så ud til at styre mod det første mesterskab i historien.

Men scoringer af Djibril Cissé og Jamie Mackie bragte QPR foran, og det var også stillingen da kampen gik ind i overtiden.

I den anden ende af byen, på Old Trafford, var kampen slut, og alle ventede bare på slutføjtet på Etihad, så de kunne slippe jubelen løs… United så ud til at kunne hjemføre deres 13 Premier League titel, og det femte mesterskab på seks år.

Men så eksploderede det hele på Etihad!

QPR gik ind i overtiden med en mand i undertal, efter et rødt kort til Joey Barton, og de ti hårdt kæmpende QPR- spillere var under massivt pres fra City.

I det 92 minut lykkedes det Bosnieren Edin Dzeko at udligne til 2 – 2. Umiddelbart en scoring City ikke kunne bruge til noget. Uafgjort ville stadig sende mesterskabet til den røde del af Manchester.

Men så skete miraklet: Agüerooooo!!!

I et sidste desperat forsøg sparkede City bolden op i QPR- feltet, og her ragede den Argentinske superangriber, Sergio Agüero bolden til sig, tog et træk til højre, og knaldede kuglen utageligt i nettet ved den nærmeste stoleperod.

Manchester City var Engelske mestre for første gang i klubbens historie.
På tribunen rakte Sheik Mansour og hans entourage triumferende armene i vejret, mens de skuede ud over et euforisk stadion klædt i lyseblåt og hvidt.

En milliardinvestering havde givet sit forventede afkast!

I spidsen for holdet stod den udtryksfulde Italiener Roberto Mancini, som sammen med sin stab, kastede sig i armene på spillerne, da triumfen var en realitet.

Roberto Mancini kom frem som en yderst kapabel angrebsmakker til Gianluca Vialli i Sampdoria, dengang Serie A var den hotteste liga i verden, og siden også på det azurblå landshold, hvor de to udgjorde en frygtet og formidabel angrebsduo.

Efter spillerkarrieren blev Mancini træner for de Italienske klubber Fiorentina, Lazio og Inter, inden han blev hentet til City.

I City havde klubben, med den hovedrige Sheik Mansour i spidsen, en drøm.
De ville skabe det bedste fodboldhold i verden.
Det lykkedes ikke i første omgang med Sven Göran Ericsson. Men med Mancini, gik drømmen i opfyldelse med denne sejr: Det første mesterskab til Manchester City. Siden har kursen været sat mod Champions League, men den drøm mangler stadig at gå i opfyldelse…

På City holdet, denne fantastiske sæson, skal nævnes den engelske landsholdskeeper Joe Hart, som på dette tidspunkt var på toppen af sin karriere, og generelt betragtet som en af de bedste keepere i verden.

I centerforsvaret, Belgieren Vincent Kompany, som stod fadder til den gyldne generation i Belgisk fodbold.

På den centrale midtbane, Ivorianeren Yaya Touré, som sammen med Spanske David Silva, var holdets kreative omdrejningspunkt.

Den formidable offensiv, med Agüero, Dzeko, Balotelli og Argentinske Carlos Tevez. Et frygtet og intimiderende angreb som spredte skræk i alle forsvar i sæsonen.

Mancini formåede i 2011/12 sæsonen, at tilføre holdet den struktur der skal være på et mesterhold, uden at fratage kreativiteten hos alle de fremragende fodboldspillere.

Manchester City var altid en fornøjelse at se på, med deres offensive, attraktive stil, og de var publikumsfavoritter hos rigtig mange den sæson.

Under alle omstændigheder var det, for mig, forfriskende at få et helt nyt mesterhold; også selv om det hele var funderet i arabiske oliepenge.

Manchester City Premier League Champions 2011/12
02.02.2020