Indledning
Vi er alle født med det der kaldes grundfølelser og forskning viser, at vi som udgangspunkt har ti.
- Glæde
- Irritation/vrede
- Interesse
- Tristhed
- Angst
- Misundelse/jalousi
- Skam
- Skyld
- Hengivenhed/ømhed
- Afsky/foragt
Jeg vil tage udgangspunkt i 4 af dem, som mange af os kender, ja måske bedst.
Det er nemlig ud fra disse 4, at alle vores andre følelser kan sammensættes, ligesom farvernes nuancer alle stammer fra grundfarverne.
Det, som gælder for dem alle sammen, men i særdeleshed grundfølelserne er, at jo bedre vi lærer at håndtere dem, desto mere livskvalitet får vi.
Følelserne er “energi” til livet og det er gennem følelserne, vi får oplevelsen af at leve livet som hele mennesker.
Ens selvbillede dannes ud fra de følelser, som man oplever i sig selv.
Derfor vil man opleve en højere livskvalitet, når man lærer at genkende og udleve følelser.
Et typisk forløb for en følelse er, at de opstår, hvorefter de opbygges.
Herefter skal de helst udleves på en eller anden måde, for at man til sidst kan slappe af.
Hvis man ikke udlever sine følelser og ikke opnår en form for afslapning af følelsen til sidst, vil den ophobe sig i kroppen og komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde senere i livet.
Vi skal huske, at alle følelser er sunde og rigtige og man kan fx. ikke være for vred eller for glad.
Men vi kan dog lære at blive bedre til at håndtere vores følelser.
Glæde
Glæden kommer, når vi føler os umiddelbart tiltrukket af noget, som vi har behov for og kan være med til, at guide os i den retning som er godt for os.
Glæde er grobund for vækst i vores psyke, men det er også en følelse, som er truet af os selv.
Vi burde faktisk være meget mere glade, end vi er.
Fx. smiler en baby ca. 400 gange om dagen, mens en 16-årig er nede på 40 gange, hvilket betyder, at vi bliver mindre glade med alderen.
Det er et problem, da al kreativitet kræver glæde.
Glæde er også et tegn på sundhed, og mangel på glæde et udtryk for et udtryk for et usundt følelsesliv.
Kan man så være for glad?
Det nærmeste er vel lalleglad og skal passe på den glæde, af frygt for at komme til, at virke smådumme eller tossede.
Vrede
Mange af os lærer helt fra barnsben, at vores vrede ikke er i orden.
Vi hørte ofte som børn, at hvis vi er sure, måtte vi gå ind på vores værelser.
På denne måde lærer børn at lægge låg på deres vrede.
Men vrede er en følelse, der ligesom alle de andre, er sund og skal udleves.
Hvis man oplever en splittelse mellem, hvad man føler og det, som er tilladt at føle, så går det da først galt.
Vrede oplever man typisk, når man trues, begrænses, eller ens behov ikke opfyldes. Følelsen er god, fordi man bruger den til enten at forsvare sig med eller til at understrege sine behov.
Når man mærker vrede, skal man gå ind i den og udleve den.Udtrykke sig vredt.
På den måde kommer følelsen af vrede nemlig i udbrud, og vil til sidst resultere i afslappethed.
Angst
Angsten er en sund og brugbar følelse, som viser, at du står over for noget “farligt”.
Denne følelse er interessant, fordi den er væsentlig mere biokemisk og psykosomatisk målbar, end andre følelser.
Når man bliver angst, kan men nemlig opleve, at hud, hjerte og tarmsystem reagerer.
Dette sker fordi kroppens alarmberedskab går i gang.
I vores samfund er der ikke meget der truer os, men vi har stadig angsten bevaret som en følelse, når noget viser sig som et langvarigt trusselsbillede.
Dette kunne fx. være truslen om, at man ikke er i stand til at klare sig selv.
Det kan sætte sig som angst i kroppen, og hvis man ikke reagerer, kan det få ens følelsesliv til at tage varig skade.
Angsten er nemlig psykens måde at sige ”Flygt eller kæmp”.
Men ligesom med de andre følelser kan angsten i bund og grund være positiv.
Brug den til at få ryddet op i dit liv.
Hvis angsten fx. er præstationsangst, så find ud af, hvorfor du frygter ikke at slå til.
Sorg
Følelsen af sorg kommer af oplevelsen af og miste.
Dette er en vigtig følelse som der skal reageres på.
I en sorgproces sker det ofte, at man får at vide, at nu skal man tage sig sammen.
Det skyldes vores moderne samfund, at følelsen af sorg bør minimeres. Man skal skynde sig at komme videre.
Men sorg er sundt, og skal ikke sygeliggøres.
Hvis man ikke får lov til at sørge, kan man risikere, at blive sur, angst eller aggressiv.
Man skal give sig selv lov til at være i det og lære at håndtere sorgen.
Hvis man ikke gør det risikerer man den vender tilbage i en anden og værre form senere i livet.
Ubearbejdet sorg sætter sig i systemet, og det kan man kun holde til få gange.
Man siger jo, at tårer renser sjælen.
Det er der nu nok noget om.
Det er i hvert fald godt at græde, når man føler sorg, for på den måde bliver den udlevet.
Jeg håber, at denne lille teaser vækker nysgerrigheden om alle de andre følelser vi er født med og som er med til, at styre os i vores væsen som mennesker. 🙂
Kilde: Jørgen Rønsholdt, cand.pæd.psych.