Årtiets hold i Premier League

Spread the love

For 10. dage siden tog vi fat på et nyt årti, og det er blevet tid til at gøre status på det forrige årti i Premier League.

Det forrige årti var i høj grad domineret af byen Manchester, som sad på 6. ud af 10 mesterskaber, fordelt med 4. til City og 2. til United.

I London var det kun Chelsea FC der kunne bryde Manchesters dominans, men det var så også med hele 3. mesterskaber.

Den eneste sæson de tre ovennævnte klubber ikke tog sig af, var sensationssæsonen 2015/16, som så Leicester City vende alt på hovedet.
En præstation der af mange eksperter blev betegnet, som den største sensation i sport, nogensinde.

I dag har jeg sat mig for at sætte det Premier League hold, der, efter min opfattelse, er det bedste hold fra det forrige årti.

I den forbindelse, er der sikkert mange af jer læsere, der har andre meninger, og dem skal I være velkomne til at dele.

Der er sikkert også nogle af jer, der synes der burde have været plads til spillere fra andre klubber, end de fire mesterhold, men det er altså sådan jeg har valgt at gøre det.

Det er min opfattelse, at de spillere der vælges i diverse afstemninger, også skal have vundet noget.
Og når man sætter det forrige årtis bedste Premier League hold, synes jeg, at man skal have vundet Premier League.

Ud fra de spillere der var til rådighed, med de indlagte kriterier, har jeg valgt at stille mit hold op i en 4 – 3 – 3 opstilling.

Det er naturligvis også åbent for debat!

Målmand
På målmandsposten har jeg valgt Brasilianeren Ederson Moraes fra Manchester City.

Ederson kom til Manchester City før sæsonen 2017/18, og har altså, i de to sæsoner han har været der, kun prøvet at vinde Premier League.

Han blev indkøbt i Portugisiske Benfica, primært fordi han betragtes som en af de bedste fodboldspillende målmænd i verden.

Hvilket venstreben der sidder på ham! I forhold til sin position, er der vel ikke andre målmænd i verden der kan gøre ham rangen stridig med fødderne.

Men han er også en dygtig og spilintelligent målmand, der giver Guardiola en ekstra markspiller, når det er nødvendigt.

Målmandsteknisk er han reaktionsstærk, hurtig på fødderne og modig. Man skal især lægge mærke til hans evne til at holde bagrummet lukket.
En evne der er særdeles brugbar i Guardiolas system, som fordrer en høj forsvarslinje.

Centralt forsvar
Til de to midtstopper pladser har jeg valgt Engelske John Terry og Belgiske Vincent Kompany.

John Terry var, som klubbens anfører, med til at vinde alle tre mesterskaber til Chelsea i det forrige årti.

Han var den fødte leder på banen og i omklædningsrummet, og en levende legende i klubben.

Det er min påstand at Terry ingen svagheder har som fodboldspiller. God på hovedet, formidabel placeringsevne, god med begge fødder, nærkampsstærk, sjældent skadet, og konstant med overskud til sine holdkammerater.

John Terry er, efter min mening, en af de bedste forsvarsspillere nogensinde i verden, og umulig at komme udenom, når man skal sætte årtiets hold i Premier League.

Vincent Kompany var, ligeledes som anfører, med til at vinde tre mesterskaber for Manchester City i det forrige årti.

Ligesom John Terry, var Vincent Kompany den fødte leder på banen og i omklædningsrummet.
En evne jeg sætter stor pris på, hos en midterforsvarer.

Der udstråledes altid ro fra ham, som naturligt forplantedes til medspillerne, særligt i forsvaret. Vincent Kompany var ikke verdens bedste fodboldspiller, men han klarede sig fint med det han havde.
Han var et monster i nærkampene, og nærmest uovervindelig i luftduellerne.

Selv om han fik store dele af sin karriere ødelagt af skader, var han altid en synlig tilstedeværelse i Manchester City, og, for mig, et naturligt valg til årtiets hold i Premier League.

Højre back
Mange vil måske sige det er et ukonventionelt valg, men jeg har valgt Spanske Cesar Azpilicueta som min højre back.

Azpilicueta var med til at vinde to mesterskaber i det forrige årti med Chelsea, og når valget er ukonventionelt, så skyldes det hans placering på banen i de to mesterskabssæsoner.

I den første, under Mourinho, spillede han primært venstre back, og i den anden, under Conte, spillede han højreforsvarer i et tre- mands- forsvar.

Når jeg alligevel har valgt ham, er det fordi han er i stand til at udfylde pladsen med stor kvalitet.

Altid engageret, løbevillig, og defensivt velfunderet. Når Azpilicueta er på toppen, og det er han for det meste, sætter han en stemning på banen, der smitter af på holdkammeraterne.
Derfor var det også naturligt, at det var ham der overtog anførerbindet i Chelsea efter John Terry.

Venstre back
Pladsen som venstre back på årtiets Premier League hold går til Franskmanden Patrice Evra fra Manchester United.

Evra var med til at vinde begge de mesterskaber klubben tog sig af, tidligt i det forrige årti, og var en fremtrædende personlighed i Manchester United, indtil Sir Alex Ferguson pensionerede sig selv.

Når Evra var på banen ”ejede” han hele venstrekanten, både offensivt og defensivt.
En uhyggelig tilstedeværelse for modstanderne, som aldrig rigtig kunne planlægge ham ud af kampen.

Som Azpilicueta på den modsatte kant, var hans bundniveau altid formidabelt højt, og han satte altid sin signatur på Manchester Uniteds kampe.

Offensivt lagde han i reglen et tungt tryk på modstandernes højre forsvarsside, mens han var disciplineret og taktisk stærk defensivt.
Dette parret med en uhyggelig nærkampstyrke og en rimeligt god venstrefod, gør ham til mit naturlige valg på venstre back positionen på mit hold.

Midtbanen: 6´eren
Som det defensive anker på mit hold (6´er positionen) var der for mig kun en spiller der kunne komme i betragtning: Franskmanden Ngolo Kanté.

Kanté var både med på Leicesters mesterhold i 15/16 og, året efter, på Chelseas 16/17 mesterhold.
Dermed blev han den første spiller til at vinde to mesterskaber i træk, med to forskellige klubber.

Og det er der intet tilfældigt ved…

Når man har Ngolo Kanté med på sit hold, er man altid en spiller i overtal; eller sådan ser det i alle tilfælde ud.

Antallet af højintense løb Ngolo Kanté bedriver i løbet af en kamp, er fuldstændigt uden sidestykke i fodboldverdenen.
Han er hele tiden undervejs, for enten at stoppe modstanderen, eller for at bakke en holdkammerat op.

Kanté er ikke en smart, teknisk dygtig afleveringsspiller, men som bolderobrer, er han uden sammenligning den bedste i verden.
Derfor er det ham der indtager 6´er positionen på mit hold.

Midtbanen: 8´eren
Til 8´er positionen på mit hold, har jeg valgt Ivorianeren Yaya Touré.

Touré var med til at vinde to mesterskaber til Manchester City i det forgangne årti, og var i de år hele holdets samlingspunkt.

Touré var fantastisk når han var i boldbesiddelse, og nærmest umulig at skille fra bolden.
I sin storhedstid havde man fornemmelsen af, at holdkammeraterne bare kunne spille bolden til ham, hvis de var i knibe.
Yaya tabte den ALDRIG!

Det var fra Yaya Touré al den smukke boldomgang i Manchester City udsprang.
Det var ham der svingede taktstokken.
Det var ham der blæste til angreb, men det var også ham der manede til besindighed.

Med sin sjove løbestil, kunne Yaya Touré til tider se klodset ud, men det skulle man bestemt ikke lade sig narre af.
Han var teknisk uovertruffen, fysisk stærk, rimeligt hurtig, og havde et godt spark i højrefoden.

I mesterskabssæsonen 13/14, blev han således klubbens topscorer i Premier League med 20. scoringer.

Med en Yaya Touré på sit ypperste, får man ikke en bedre 8´er.

Midtbanen: 10´eren
Til 10´er positionen på årtiets hold i Premier League, mener jeg ikke man kan komme udenom det Belgiske unikum, Kevin De Bruyne fra Manchester City.

Sammen med Tyskeren Toni Kroos, er De Bryune, efter min mening, den bedste pasningsspiller i verden.
Når man dertil lægger hans arbejdsraseri, hans højintense løb med bolden hen over midtbanen, og hans skudstyrke, så får man den bedste 10´er i verden.

Kevin De Bruyne har været en del af de seneste to sæsoners mesterhold i Manchester City, og vi har slet ikke set det sidste fra ham endnu.

Ud over alle sine fantastiske kvaliteter som fodboldspiller, skal man også lægge mærke til hans personlige kvaliteter.
Når Manchester City en sjælden gang ikke kan få rytme i deres seværdige fodbold, så formår han, som ingen anden, at slås.

Kevin de Bruyne giver aldrig fortabt, og forsøger at finde en vej til det allersidste.

I den proces har han ligeledes overskud til at få sine holdkammerater med, hvilket har gjort ham til holdets naturlige anfører.

I min optik har Kevin De Bruyne ingen mangler, hverken som fodboldspiller, eller som menneske. Derfor er han min 10´er på årtiets Premier League hold.

Højre angriber
Til positionen som højre angriber på mit hold, har jeg valgt Algieren med det gyldne venstreben, Riyad Mahrez.

Riyad Mahrez vandt to mesterskaber i det forrige årti.
Et med Leicester City, hvor han blev valgt til årets spiller, og et med Manchester City; det seneste.

Mahrez er egentlig alt for spinkel til at kunne begå sig i den fysisk betonede Premier League, men han har udviklet en formidabel evne til at glide af på alle taklinger.

Man ser aldrig Mahrez blive taklet, eller miste bolden i en nærkamp.
Han lader simpelthen ikke denne mulighed være åben for modstanderen.

Som assistent, eller målscorer, har Mahrez kun få ligestillede i Premier League i dag, men det er hans evne til at kontrollere bolden i høj fart der mest springer i øjnene.

Jeg mindes ikke nogensinde at have set Riyad Mahrez misse en nedtagning, og det er netop denne evne til hele tiden at have bolden under kontrol, der vinder ham værdifuld tid, mod den taklende modstander.

Ud over sine offensive fortræffeligheder, er Mahrez placeringsstærk i det defensive, og altid i sync med sine holdkammerater.

Venstre angriber
Som venstre angriber til mit hold, har jeg valgt belgieren Eden Hazard.

Hazard vandt mesterskabet med Chelsea to gang i det forrige årti, og er en stor del af den succes klubben har oplevet i nyere tid.

Med sin driblestyrke, sit lave tyngdepunkt og sin sparketeknik, har han i mange år, været en af de allerbedste i verden på sin position.

På sine bedste dage er Eden Hazard umulig at skille fra bolden, uden at begå en forseelse, og han må være et mareridt for enhver forsvarsspiller, at spille overfor.

Der er få spillere i verden, der kan ændre en kamps udgangspunkt på egen hånd, men Eden Hazard er bestem en af dem.
Man ved aldrig hvor man har ham, men man kan være sikker på, at han hele tiden lurer på at afgøre kampen til sit holds fordel.

Når man læser hans statistikker fra Chelsea- tiden, er man ikke et øjeblik i tvivl om den betydning han har haft for klubben, gennem årene.

Efter mange års tro tjeneste for Chelsea, fik Hazard sit ønske om et skifte til Real Madrid opfyldt, efter sidste sæson.
Men når man kigger tilbage på det forrige årti i Premier League, kommer man ikke uden om Eden Hazard.

Central angriber
Som spidsangriber til mit hold, har jeg valgt det Argentinske vidunder, Sergio ”Kun” Agüero.

Sergio Agüero er en institution i Manchester City, og nærmest tilbedt at den blå befolkning i Manchester.

Agüero har været med til at vinde alle klubbens fire mesterskaber, som alle er vundet i det forrige årti.

Som central angriber i Premier League i det forgangne årti, er der ingen over, ingen ved siden af og ingen under Sergio Agüero.
Han er, for mig, den eneste topangriber, der kunne komme i betragtning til pladsen.

På mange måder er Agüero bygget som sin svigerfar, den Argentinske fodboldgud, Diego Maradona, og han kom da også frem, som ”Den nye Maradona”.
Det viste sig dog snart, uden man i øvrigt skal sammenligne de to, at Agüero var en helt anden type.

Sergio Agüero er en fuldblods angriber, der altid har sin position i feltet, eller på grænsen af off side.
Altid lurende på chancen for at stjæle et mål!
Når Agüero får den chance, er der som regel mål til Manchester City.
Han er uhyggelig som målscorer!

Afslutter på alt, med højre, eller venstre fod… det er ligegyldigt.
De bliver bare sparket ind! Selv om Agüero ikke er nogen høj angriber, laver han faktisk mange hovedstødsscoringer også.
Han har en unik placeringsevne, og en enestående timing, der altid gør ham i stand til at sætte en kvalificeret afslutning ind.

Agüero er den mest scorende spiller i hele Manchester Citys historie, og den eneste der har scoret mere end 200 mål for klubben.

Det er så mit Premier League hold fra det forrige årti.

Måske er du enig, måske er du ikke?
Jeg ville nødigt møde holdet med alle spillere på toppen af deres karriere!!!

Et årti er overstået, og overstået godt.
Nu går vi forventningsfulde ind i et nyt, og mon ikke magtbalancen flyttes væk fra London og Manchester fra årtiets start.

Det er der da tydelige tegn på, hvis man kigger på tabellen lige nu…

Det skriver jeg om på bloggen i morgen, så det må du ikke gå glip af!

Årtiets hold i Premier League
10.01.2020

2 Thoughts on Årtiets hold i Premier League

Warning: Undefined variable $wpdb in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/wp-comment-designer-lite/inc/frontend/wpcd_comment_listing_inner.php on line 13

Warning: Attempt to read property "prefix" on null in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/wp-comment-designer-lite/inc/frontend/wpcd_comment_listing_inner.php on line 13

Warning: Undefined variable $wpdb in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/wp-comment-designer-lite/inc/frontend/wpcd_comment_listing_inner.php on line 14

Warning: Attempt to read property "prefix" on null in /var/www/vhosts/grimm.dk/httpdocs/wp-content/plugins/wp-comment-designer-lite/inc/frontend/wpcd_comment_listing_inner.php on line 14
    News Room
    11 May 2022
    7:00pm

    Respect for this post, I will add up this internet site to my rss feeds, my roommate just recounted me about this as of recent. gracias

    https://xmc.pl

    www.xmc.pl
    13 May 2022
    11:49am

    Thanks for this interesting post. I will be sure to get the word out about this site 🙂 Excellent post. Cant wait to see the next blog post.

    https://xmc.pl

Leave a Reply

Leave A Comment

0 0 votes
Article Rating

Leave a Reply

2 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
News Room
News Room
2 years ago

Respect for this post, I will add up this internet site to my rss feeds, my roommate just recounted me about this as of recent. gracias

https://xmc.pl

www.xmc.pl
www.xmc.pl
2 years ago

Thanks for this interesting post. I will be sure to get the word out about this site 🙂 Excellent post. Cant wait to see the next blog post.

https://xmc.pl

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x