Til kærligt minde om min nevø Philip 💙
som døde af vaskulært Ehlers-Danlos syndrom kort før sin 16-års fødselsdag.
See You again ⭐
******
Midt i verden
et sted i universet
et sted vi ikke kan begribe
sidder du nu og betragter os.
Midt i verden
et sted i universet
et sted du ikke kan være længere
sidder vi og tænker på dig.
Midt i verden
Midt i vores liv
Midt i dit liv
Midt i al kaos og almindelige dage,
midt i alt det mistede vi dig.
og nu sidder vi her.
Midt i verden
med en tom plads i hjertet
som vi prøver at fylde op med minder,
minder om dig, her, midt i verden…
Elsket og savnet <3













